Beskrivelse
Skærbæk plakat
“Skærbæk – 6780” – en plakat i varme farver passer godt i ethvert moderne hjem.
Stor flot dekorativ plakat med Skærbæk by, navn, samt postnummer til byen. Dekorativ til ethvert hjem.
Plakaten kan med fordel gives i indflyttergave til en der flytter til byen eller bare i gave til en der kommer fra byen.
Plakaten bliver sendt i kraftig kuvert, de indrammede plakater bliver sendt i bobleplast og i en kraftig papæske.
Vi kan levere følgende plakater:
- A3 (29,7 x 42 cm) uden ramme
- A3 (29,7 x 42 cm) med egetræsramme
- A3 (29,7 x 42 cm) med sort ramme
- Stor 50 x 70 plakat uden ramme
Om Skærbæk (Tekst fra Wikipedia)
Skærbæk (tysk: Scherrebek) er en stationsby i Sønderjylland med 3.151 indbyggere (2020)[1], beliggende i Skærbæk Sogn. Byen ligger i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark.
Den er en vigtig handels- og oplandsby i den vestlige del af det sønderjyske marskland og ligeledes et landevejsknudepunkt mellem primærrute 11 og sekundærrute 175. Sidstnævnte fører vest på til Rømødæmningen og videre over Vadehavet til Rømø.
Fra Skærbæk er der knap 17 kilometer til Løgumkloster, 21 til Ribe og 26 til Tønder.
Byen er vokset op mellem Skærbæk Kirke og Skærbæk Station, hvor den gamle bymidte lå. Kirken stammer fra formentlig 1200-tallet.
I første halvdel af 1800-tallet havde der udviklet sig en omfattende kniplingsvirksomhed i byen, i 1840 udgjorde andelen af kniplersker 11 % af byens indbyggere, samme andel som sysselsatte ved landbrug, mens hele 39 % var sysselsat ved håndværk[2] og 14 % ved handel og service.[3]
Skærbæks bymæssige udvikling begyndte allerede inden byen fik jernbane i 1887.[4] Efter 1864 udviklede byens håndværkere sig, således blev snedkere til møbelfabrikanter og en skrædder blev manufakturhandler.[5] Medvirkende til byens udvikling var oprettelse af Spare- og Laanekassen for Skjærbæk og Omegn i 1860.[5]
Senere fik banken en konkurrent, Creditbank Scherrebeck, oprettet i 1890.
Denne finansierede oprettelsen af en kunstvæveskole, et teglværk, et karpedambrug, samt et badehotel på Rømø, hvilket foranledigede oprettelsen af en ruteforbindelse fra Skærbæk til vestkysten og herfra færgeforbindelse til Rømø.[6]
Den nye bank havde imidlertid gabt over for meget og gik konkurs i 1903.[7] Banken måtte i de følgende år gentagne gange rekonstrueres frem til 1919, da dens underskud endeligt var afviklet.[8]
I mellemtiden blev byen et jernbaneknudepunkt i 1911, da jernbanen Skærbæk-Arnum anlagdes og forbandt byen med Haderslev.[4]
Ifølge folketællingen samme år udgjorde landbrugere 10 %[9], håndværkere 21 % og 26 % ved handel og service, mens 2 % var beskæftiget ved samfærdsel.[3] En forklaring på handelens stærke stilling kan være, at Skærbæk lå omtrent midtvejs mellem Ribe og Tønder og således havde et ret stort opland.[9]
I 1920 lå Skærbæk i den del af Sønderjylland, som blev genforenet med Danmark. Skærbæk stationsby udviklede sig betydeligt især i årene lige efter Genforeningen:
Byen havde 652 indbyggere i 1921, 1.372 i 1925, 1.384 i 1930, 1.322 i 1935, 1.553 i 1940, 1.666 i 1945, 1.746 i 1950, 1.816 i 1955, 1.989 i 1960[10] og 2.155 indbyggere i 1965.[11] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 43 levede af landbrug, 574 af håndværk og industri, 191 af handel, 150 af transport, 90 af immateriel virksomhed, 152 af husgerning, 142 var ude af erhverv og 42 havde ikke angivet indkomstkilde.[12]
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.