Herning plakat

Beskrivelse

Herning plakat i sort/hvid.

Herning – en plakat i sort/Hvid passer godt i ethvert moderne hjem.

Stor flot dekorativ plakat med Herning by, navn, samt en tekst om byen. Dekorativ til ethvert hjem.

Plakaten kan med fordel gives i indflyttergave til en der flytter til byen eller bare i gave til en der kommer fra byen.

Plakaten bliver sendt i kraftig kuvert, de indrammede plakater bliver sendt i bobleplast og i en kraftig papæske.

Vi kan levere følgende plakater:

• A3 (29,7 x 42 cm) uden ramme
• A3 (29,7 x 42 cm) med egetræsramme
• A3 (29,7 x 42 cm) med sort ramme
• Stor 50 x 70 plakat uden ramme

Om Herning (fra Wikipedia)

Herning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 50.332 indbyggere (2020)[1] inkl. Tjørring, Snejbjerg, Birk, Hammerum, Gjellerup og Lind, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.[2]

Historie

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro.

Under enevælden

Landsbyen Herning bestod i 1682 af 9 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 215,7 tønder land skyldsat til 30,78 tdr hartkorn.[3] Dyrkningsmåden var græsmarksbrug uden tægter.[4]

Opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. I 1827 lod den da nytiltrådte herredsfoged opføre et nyt tinghus et par km øst for landsbyen. Da han ikke kunne blive enig med bønderne i Gjelleruplund om en grund, opførtes det ved en markvej ved gården Laulund. I 1832 bosatte en apoteker sig ved siden af tinghuset. I 1839 opførtes gæstgivergården Christiansminde, og i 1841 bosatte sig en læge på stedet. I de følgende år bosatte flere håndværkere sig ligeledes i Herning, og markvejen blev til Herninggade. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840’erne og en ny hovedvej fra Holstebro over Herning til Vejle opførtes – delen til Holstebro i 1858 og til Vejle i 1864, voksede landsbyen yderligere.[5]

Herning havde i 1840 21 indbyggere, i 1860 101 indbyggere, i 1870 246 indbyggere, i 1880 1.064 indbyggere.[6] I 1855 havde byen tinghus, lægebolig, apotek, postekspedition, kro, skole og handlende.[7] I 1870 havde byen tinghus, distriktslægebolig, apotek, postekspedition og telegrafstation, skole, bank, et bogtrykkeri, vejrmølle, folkebibliotek, sparekasse, uldspinderi, 2 kroer, planteskole, flere handlende, dyrlæge og “en Mængde Haandværkere”.[8]

Den tidlige industrialisering

De tyndt befolkede og fattige heder i Midt- og Vestjylland havde fra gammel tid tradition for uldproduktion. Bønder og hyrder strikkede strømper og andet uldtøj som blev videresolgt af omvandrende hosekræmmere. Indbyggerne kaldes også uldjyder, i dag lettere spøgefuldt. Husfliden udviklede sig til en omfattende tekstilindustri i Herning, Ikast og Brande.

I 1876 anlagdes et dampdrevet uldspinderi, som i 1896 blev til en klædefabrik. I 1877 efter blev Herning endestation for jernbanen fra Skanderborg-Silkeborg. I de sidste årtier af 1800-tallet skete en rivende udvikling af byen: i 1887-89 blev den romanske middelalderkirke nedrevet og erstattet af den nuværende Herning Kirke. Flere bygninger fra perioden er Hotel Eyde fra 1893, Herning Tinghus fra samme år og Missionshuset Bethania fra 1898.

I 1879 blev byen beskrevet således: “Herning Kirke; Byerne Herning med Thinghuus, Districtslægebolig og Apothek, Postexpedition og Telegraphstation, flere Handelsetablissementer, Skole, Valgsted for 4de Folkethingskreds, Herning Hede- og Discontobank, et Bogtrykkeri, hvorfra udgaaer Dagbladet “Vestjylland”, Veirmølle, en Klub, Hammerum Herreds Folkebibliothek, det danske Hedeselskabs Planteskole, Sparekasse, Uldspinderi ved Dampkraft, Bog- og Papirhandel, 2. Kroer m.m.”[9]

Forfatteren Nis Petersens barndomshjem fra 1905 lå i Nygade 14. Ved Torvet står Hedebanken fra 1912, som i dag regnes for en af byens smukkeste bygninger.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930’erne og startede små tekstilvirksomheder op. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Fra 1941 oprettedes der i hele landet civilforsvarskorps. Den første kolonne fik til huse på Herningsholm, der blev indrettet til kaserne. I 1966 flyttede kolonnen til en egentlig kaserne i den nordvestlige del af byen. Afdelingen er i dag Beredskabsstyrelsen Midtjylland.[11]